BALLETTENS INDRE RUM
Fotokunstner Ingrid Bugge har gennem en periode på to år fulgt Den Kongelige Ballet, hvoraf kunstprojektet “Ballettens Indre Rum” er udsprunget. Projektet bygger på Ingrid Bugges abstraktion over Ballettens forestillinger i 2012 -13.
De færdige kunstværker lægger sig stilmæssigt i forlængelse til det klassiske maleri. Projektets fokus har været, at fortolke ballettens væsen og finde en vej helt ind i dansens sjæl og nerve. Hendes fremgangsmåde har været at samle en form for ballettens essens og kondensere den i fotografiske collager, som da er lys- og tonesat til nye fortættede helheder. I disse helheder fremhæves de personlige rum, der opstår gennem balletdansernes udtryk og bevægelser på scenen.
Kunstcenter Silkeborg Bad
Ballettens Indre Rum er et kunstprojekt i fire dele:
www.ingridbugge.com
Den 3. maj åbnedes Kunstudstillingen af Balletmester Nikolaj Hübbe ved en fernisering på Kunstcentret Silkeborg Bad. Fra den 3. maj til den 7. september kunne de besøgende opleve “Ballettens Indre Rum” udfoldet på mandshøje værker, gennem studier i ballettens bevægelser og i intense collager, alt sammen fordelt på 39 værker og samtidig have mulighed for at få indsigt I kunstnerens arbejdsproces i en filmvisning.
Bogen
“Ballettens Indre Rum”
Bogen blev officielt udgivet den 7. maj ved en reception i Balkon Foyeren på Det Kongelige Teater. Bogen rummer 63 værker i følgeskab af tre stemmer fra ballettens og fotokunstens verden, balletmester Nikolaj Hübbe, forfatter og balletanmelder Erik Aschengreen og fotograf og grundlægger af Fotografisk Center Lars Schwander, hvis vid og passion tilfører en særlig dybde til kunstværkerne.
På iTunes er multi-touch iBooken “The Essence of Ballet – Painting with My Camera” med materiale fra tilblivelsen af kunstprojektet udkommet. iBooken er en interaktiv sanseoplevelse, med indtryk fra teater og atelier, og giver et grundigt indblik i Ingrid Bugges arbejdsmetoder.
Om Ingrid Bugge
Ingrid Bugge (født 1968) er fotokunstner og har fokus på bevægelser og det sanselige i menneskekroppen. Hendes arbejdsmetoder er inspireret af både fotografi, og malerkunst. Hun har før arbejdet med blandt andet fortolkninger af Søren Kierkegaards tekster og fortolkninger af universelle emner som “Overgivelse”. Tidligere har hun været kreativ udvikler for blandt andet DR, Nationalmuseet og Tycho Brahe Planetarium – med fokus på etablering af visuelle historier på nye medier og kortfilm.
Info: Ingrid Bugge, www.ingridbugge.com
BALLETTENS INDRE RUM
Kunstcenter
Silkeborg Bad
Bogen
“Ballettens Indre Rum”
Om Ingrid Bugge
Galleri